 |
Filtreringsvejledning for regnvandsanlæg
By- og boligministeriet har udgivet nye regler for etablering
af regnvandsanlæg til toiletskyl og tøjvask i private boliger.
Reglerne fremgår af Dansk Teknologisk Instituts Rørcenteranvisning
nr. 003.
HVL har leveret CUNO filtre til en del af de regnvandsanlæg der
siden først i 1990'erne blev etableret på forsøgsbasis. Vi
har løbende haft kontakt til brugerne af anlæggene, og vi har
foretaget vandanalyser med henblik på at kunne anbefale
optimale filtreringsløsninger. Det har givet os solid viden om
regnvandsfiltrering og driften af regnvandsanlæg.
Hvad kan regnvandet indeholde?
Regnvandet indeholder en del partikler, hyppigst sodpartikler
m.m. fra bilers udstødning, oliefyr og brændeovne. Regnvandet
tilføres desuden andre stoffer, primært organiske, ved kontakt
med tag og tagrender. Fugleekskrementer, mos, pollen, blade, døde
fugleunger o.lign. Uden effektiv grovfiltrering, vil denne
blanding kunne danne grobund for alge- og bakterievækst i
tanken. Alligevel er grovfiltrering ingen garanti. Bakterier og
små algekolonier, der har passeret grovfilteret, kan formere
sig i tanken.
Et typisk regnvandsanlæg, kun med grovfilter, har partikler
mellem 1 mikron og 3 mm som svømmende partikler i vandtanken.
Bundfaldet i tanken rummer større partikler. Den gennemsnitlige
svømmende partikelstørrelse er omkring 65 mikron og partikeltætheden
er hyppigst omkring 2400 partikler over 40 mikron pr. liter.
Vandet fremstår oftest som let tåget med enkelte større
partikler. Lugtgener er begrænsede, hvis tanken er nedgravet,
dvs. står koldt og mørkt.
Filtrering af regnvand
Filtreringsbehovet er meget forskelligt fra anlæg til anlæg.
De faktorer, der har indflydelse på filtreringsbehovet, er:
Materialer (tagbelægning, tankkonstruktion m.m.), mosbegroning
på tag, bevoksning nær tag, tankens placering (nedgravet tank
eller tank i kælder), samt alge- eller bakterieinfektion af
vandet. Dertil kommer, at flere af disse faktorer ændrer sig
med tiden: træer fældes, andre vokser op, mos gror frem, alge-
og bakterieangreb kommer og forsvinder. Filtreringsløsningen bør
derfor være fremsynet og fleksibel, så den kan ændres i takt
med filtreringsbehovet.
Vandtankens konstruktion har stor indflydelse på
filtreringsbehovet af vandet. Tunge partikler og slam vil lejre
sig på bunden af tanken. Tilførsel af vand, der enten plasker
i fra tankens loft eller ledes ud lige over bunden, vil hvirvle
urenheder op. Disse urenheder skal filtreres fra, inden vandet
bruges. Vandet kan i stedet tilføres et stykke over bunden og røret
skal helst være forsynet med en spreder der kan nedsætte strømningshastigheden.
Øverst i tanken, i flydelaget, vil der samles lette partikler
og fedtstoffer. Hvis tanken er for stor, vil den kun sjældent få
skyllet flydelaget ud i overløbet til kloak. Uden jævnligt
overløb skal flydelaget fjernes af filteret. Den optimale
indsugning af vandet fra tanken, foregår via en svømmende
indsugning. Den suger vandet ind f.eks. 10 cm under overfladen,
uafhængig af vandstanden. Alternativt kan vandindsugningen
foregå et stykke over tankens bund, så bundfaldet ikke kommer
med. Alle disse detaljer i tankens konstruktion øger prisen.
Denne investering skal vejes op mod at skifte filtrene lidt
hyppigere, typisk hvert halve år i stedet for en gang årligt.
|
 |
|
Regnvand, der kun er grovfiltreret, vil give problemer ved de
fleste toiletter, idet ansamlinger af partikler stopper ventiler
til. Normalt vil 25 mikron filtrering hindre problemer. Tøjvask
stiller større filtreringskrav, idet partikler fra forbrændingsprocesser
er hårde og uens i overfladen, hvilket betyder, at de kan
tilstoppe ventiler i vaskemaskiner og at de sætter sig godt
fast i tøjet. Selv slutskylning med alm. vandværksvand og
efterfølgende gennemluftning i tørretumbler, vil ikke fjerne
alle partikler. 5 mikron filtrering vil fjerne den
altovervejende del af de generende partikler. Varierende grad af
alge- eller bakterievækst i tankene, kan give vasketøjet alt
fra en let duft af mosevand til en direkte ubehagelig lugt.
Filtrering af vand til tøjvask gennem et effektivt kulfilter,
vil fjerne lugtgener.
Valg af filterløsning
Filtreringsbehovet afhænger af lokale forhold, derfor er
nedenstående skema kun vejledende.
|
|
|
|
Ved to-trins partikelfiltrering er slutfilterets finhed styret
af det filteret skal beskytte (toilet eller vaskemaskine). Valg
af finhed til forfilter afhænger af partikelfordelingen i
vandet. Målet er, at partiklerne fordeles ligeligt i for- og
slutfilter. Derved opnås bedst mulig økonomi, filterpatronerne
kan skiftes samtidigt og anlægget bliver afbrudt så få gange
som muligt.
Hvor stort et flow skal filteret have?
Vandforbrug i liter/min. fremgår af specifikationerne på det
enkelte toilet eller vaskemaskine. Der hvor man kan være i
tvivl om vandforbruget, kan man lade den snævreste del af rør-
eller slangeføringen danne grundlag for dimensioneringen af
filteret der skal monteres. I praksis kan max. flow være:
¼" |
tilslutning: |
4,7 |
liter/min. |
½" |
tilslutning: |
19 |
liter/min. |
¾" |
tilslutning: |
42,4 |
liter/min. |
1" |
tilslutning: |
85 |
liter/min. |
CUNO Aqua-Pure vandfiltre findes bl.a. i tre størrelser
filterhuse, der egner sig til filtrering af regnvand. Med
partikelfilterpatron er flow hhv. 23 liter/min (for AP-055), 75
liter/min. (for AP-801) og 100 liter/min (for AP-802). Med
kulpatron er flow hhv. 11 liter/min, 18 liter/min. og 38
liter/min.
|
|
|
|
Placering af filtre
Man opnår den bedste udnyttelse af filteret, hvis det placeres
på pumpens trykside. Her skal man dog være opmærksom på
vandslag, som kan opstå når f.eks. en magnetventil i en
vaskemaskine pludseligt lukker for vandtilførslen. Normalt
indtræder vandslag ikke når en toiletventil lukker for vandet,
hertil er lukningen for glidende. Filterhuse af plast tåler
forholdsvis høje tryk, men plast modstår dårligt vandslag.
Fare for vandslag er tilstede, hvis et filterhus monteres på
pumpens trykside, samtidig med at der efter filteret er en
magnetventil. Her bør filterhuse af stål anvendes. CUNO
Aqua-Pure stålhusene AP-1610 og AP-2610 har flow på hhv. 23
liter/min. og 46 liter/min. med partikelfilterpatron. Med
kulpatron er flow hhv. 11 liter/min. og 22 liter/min.
|
|
|
|
Ved placering af filtre på pumpens sugeside, skal man være opmærksom
på, at pumpen kan tage skade hvis filtrene tilstoppes og pumpen
løber tør. Derfor skal filtrene kontrolleres hyppigt.
Drift af regnvandsanlæg
Vedligeholdelsen af regnvandsanlæg er enkel. Pumpe skal
vedligeholdes jf. brugervejledningen, grovfiltre skal renses og
filterpatroner skal udskiftes en gang årligt eller efter behov.
Dvs. at partikelfilterpatroner udskiftes når flow bliver for
lavt, kulpatroner skiftes når vandet igen begynder at have
ubehagelig lugt.
For at gavne økonomien bør der anvendes 1’klasses
filterpatroner. F.eks. har CUNO Aqua-Pure partikelfilterpatroner
op til tre gange så stor smudskapacitet som billigere patroner
- men CUNO patronerne koster ikke tre gange så meget. Det samme
gør sig gældende med kulpatroner.
En af de gavnlige effekter ved regnvandsanlæg, som er
vanskeligere at gøre op økonomisk, er, at det bløde regnvand
slider langt mindre på vaskemaskinerne og at der skal anvendes
væsentligt mindre mængder vaskemiddel, når vandet er blødt.
Forudsætningen for denne besparelse, er som tidligere
beskrevet, at regnvandet er filtreret. Ellers vil partikler
stoppe ventiler og det vil kræve ekstra service på
vaskemaskiner.
|
|
|